Debut Fest - Nonstop Feeding The Kitty

Der er aldrig blevet solgt så mange færdigretter som nu.
Det effektiviserede måltid kan umuligt stjæle alt vores tid, så hvor bliver den af? Bliver den brugt på omsorg, intimitet og sex? Det vil vi i Nonstop Feeding The Kitty undersøge.

Vi fra Nonstop Feeding The Kitty vil gerne undersøge intimitet, tid og mad.

Vi er optaget af mikrobølgeovne, færdigretter og fællesmåltidet. Vi vil med dette residency undersøge, hvad det gør ved den gastronomiske oplevelse, ikke at opleve et gensidigt nærvær? Vi ønsker at undersøge, hvad det gør ved os, at vi tillader os selv at give os tid og kærlighed til maden, og lade maden omfavne os som et varmt kram. Et ritual eller et fællesmåltid, som vi mødes hen over, hvor kærlighed, tid og taknemmelighed er essensen. Hvad er fællesmåltidet uden de begreber?

Vi vil gerne undersøge hvor nærværet er forsvundet hen, hvis den hverken findes rundt om spisebordet, eller i det intime. Vi tror ikke at den er forsvundet, men vi vil gerne finde glimt og øjeblikke hvor nærværet er til stede og belyse den.

Kunstnerne bag:

Kunstnerne bag Nonstop Feeding The Kitty er dramatiker Trine Thostrup, musiker Erik Storgaard og skuespillerne Minna Søberg Kristensen, Sarah Sieben og Liva Lykke Friis.

Huset-kbh

Huset, VOX

Rådhusstræde 13

1466 København K
Del med