Forfattermøde #3 Asta Olivia Nordenhof x Sabitha Söderholm

Kom med til Husets nye litteraturformat, hvor vi sætter fokus på nogle af samtidens markante forfatterstemmer.

Djævlebogen spørger, om det er muligt at elske under kapitalismen. Hvordan kan vi skabe en verden, der handler om at dele? I Chellam skildrer Sabitha Söderholm genforeningen mellem en mor og datter, der møder hinanden på tværs af kulturer, sprog og erfaring. Det er en samtale om omsorg, kærlighed og fællesskab. Om hvordan man bygger nye forbindelser mellem mennesker, når de naturlige forbindelser er blevet brudt.

Vi har inviteret de to aktuelle forfattere til en samtale om at skrive om kapitalisme- og kolonialismekritik. Asta Olivia Nordenhof og Sabitha Söderholm læser op fra deres bøger og åbner hinandens værker i en samtale til og med publikum. Elisabeth Skou Pedersen vil som moderator dirigere samtalen og aftenen. 

Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof debuterede med Et ansigt til Emily (2011) og fik sit gennembrud med digtsamlingen det nemme og det ensomme (2013), der blev tildelt Montanas Litteraturpris. Penge på lommen fra 2020 var titlen på første del af et ambitiøst syvbindsværk, der har mordbranden på Scandinavian Star i 1990 som et gennemgående motiv. For Penge på lommen modtog forfatteren P.O. Enquist-prisen og European Union Prize for Literature, ligesom romanen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Andet bind i serien, Djævlebogen, udkom i august 2023.

Sabitha Söderholm

Sabitha Söderholm er forfatter og billedkunstner og debuterede sidste år (2022) med bogen Chellam og udgav senere samme år den lille udgivelse 'Månens Urt'. Hun arbejder med emner som sorg, kolonialisme, ritualer, klima, erindring og omsorg. Chellam er både er en nær fortælling om en mor og en datter, men som også er et forsøg på at illustrere kolonialismens voldelige spor og fortsatte indflydelse på landskaber og folk i dag. Söderholm blev udnævnt som Årets Talent ved Blixenprisen 2023, og har været shortlisted til bl.a. Bogforums Debutantpris 2022 og Munch-Christensens debutantpris 2023

Elisabeth Skou Pedersen

Skribent, moderator og foredragsholder / Freelance writer and speaker

Linjeleder af Forfatterlinjen / Johan Borups Højskole

Ph.d. i litteraturhistorie / PhD in Comparative Literature

Rammen for aftenen er en fri samtale mellem de to kunstnere, hvor publikum også vil høre dem læse op af deres tekster og få mulighed for at stille spørgsmål.

Om Forfattermøder:
Forfattermøder er Husets nye litteraturformat, hvor vi sætter fokus på nogen af samtidens mest markante forfatterstemmer. Hver aften vil to forfattere mødes og udfolde temaer og koncepter fra deres arbejde med litteratur.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond

Kontakt

Huset, Stardust

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med