Ramen Double Feature – film og middag i HUSET

Oplev to kultfilm om kunsten at lave den perfekte ramen – og nyd en skål nudelsuppe fra Himitsu Ramen mellem filmene.

Lørdag den 4. oktober inviterer Husets Biograf og Himitsu Ramen til en hel dag dedikeret til nudler, suppe og filmkunst. Vi begynder med dokumentaren Ramen Heads (2017, 94 min., japansk tale med engelske undertekster), der følger Osamu Tomita – kendt som Japans ukronede ramen-konge. Filmen giver et fascinerende indblik i hans kompromisløse jagt på den perfekte suppe og de bedste råvarer, samt i Japans rige ramen-kultur.

Efter filmen serveres middag i Himitsu Ramen (restauranten på første sal). Her kan du vælge mellem tre forskellige retter: Shio (med oksekød), Miso (vegansk) eller Shoyu (med svinekød). Valget tilføjes ved billetbestilling.

Aftenens hovedfilm er Jûzô Itamis kultklassiker Tampopo (1985, 114 min., japansk tale med engelske undertekster). Den skildrer en enkes kamp for at forvandle sin lille nudelbar til et ramen-paradis – med hjælp fra en lastbilchauffør og en række farverige figurer. Filmen er en legende blanding af komedie, kulinarisk filosofi og absurde sidehistorier, der både hylder og udfordrer madkulturens ritualer.

Billetprisen er 180 kr. og inkluderer middag samt adgang til begge film.

Kontakt

HUSET, Husets Biograf

Rådhusstræde 13

1466 København

Info

Venue: Himitsu Ramen + Husets Biograf

Døre: 15.00

1 Film: 16.00

Spisning: 18.00

2 Film: 19.15

Entré: 180 kr.

Del med