SIDSTE RBU OPEN MIC PÅ HUSET

Stand up i Xenon!

Onsdag d.19/6 kl. 20.00 binder vi en sløjfe på 15 år med open mic på Huset-Kbh, hvor vi har bidraget med tæt på 300.000 kr i donationer til Red Barnet Ungdom. 

Pengene for billetsalget går som altid direkte til at skaffe endnu flere midler til at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark! Det bliver et større show, så derfor rykker vi også op i den store sal Xenon, øverst i Huset.

Vi håber, at du har lyst til at tage alle dine venner i hånden til et brag af et sidste comedy show, vi sætter op på Huset-Kbh.

Salen, hvor vi i næsten 15 år har set stand-up i på Huset-Kbh, skal renoveres efter sommeren 2024 og to år frem. Det betyder, at stand-up på Huset-Kbh skifter lokation og af gode grunde også navn til “Stand up for Red Barnet Ungdom”. Det nye sted, hvor micen åbner igen, bliver på “No Stress” i indre by.

Aftenens vært er Per Sodemann, som du sikkert kender fra f.eks. dit fjernsyn, dit podcastfeed, dine sociale medier eller de danske stand-up scener. Han er klar til at forkæle publikum med masser af jokes og god stemning, og han medbringer et lækkert line-up af sjove komikere på forskellige erfaringsniveauer!

 

Dato: 19/6-2024

Døråbning: Kl. 19.30

Showstart: Kl. 20.00

Show slut: Ca. kl. 22.00-22.30

Sted: Xenon på 4. sal i Huset-Kbh

Adresse: Rådhusstræde 13, 4. sal, 1466 København K

Aldersgrænse: 15 år

Pris: 65,- kr + billetgebyr

Alt overskud går til Red Barnet Ungdom

Links

Kontakt

Huset, Xenon

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med