Speedy Ortiz (US)

Speedy Ortiz debuterede som guitarist, sangskriver og sangerinden Sadie Dupuis' hjemmeoptagelsessted i 2011, men soloprojektet blæste hurtigt op til et fuldgyldigt band, elsket over hele verden. Gruppen prydede festivalscener fra Bonnaroo til Primavera, støttede heroiske kunstnere fra Foo Fighters til Liz Phair og bragte numre, herunder Mitski og Soccer Mommy, på nogle af deres tidligste turnéer. I 2016 flyttede bandet fra Massachusetts til Philadelphia, hvor lineupet kort derefter ændrede sig til at omfatte den lydopfindsomme guitarist Andy Molholt (Laser Background, Eric Slick), den drivende melodiske bassist Audrey Zee Whitesides (Mal Blum, Little Waist) og heavy-hitting trommeslager Joey Doubek (Pinkwash, Downtown Boys). Rabbit Rabbit er det første Speedy-album, der har de mangeårige turnerende medlemmer som fulde bidragydere, og Dupuis og hendes bandkammerater flammer af uforudsigelighed, og deres uforfærdede afspilning af stødende sange i spændende nye retninger.

De knudrede guitarer og fantasifulde tekster, der definerede Major Arcana, Foil Deer og Twerp Verse, er stadig til stede, men Rabbit Rabbits indspilninger føles lige så store som et ørkenlandskab. "Da jeg kanaliserede scener og følelser fra årtier tidligere, ønskede jeg at ære de bands, jeg elskede, da jeg først lærte guitar, dem, der lærte mig at fare vild i dette instruments muligheder," husker Dupuis. Speedy Ortiz dykkede ned i medlemmernes mest formative musikalske favoritter – post-hardcore, Palm Desert-scenen, alternativ metal – og skubbede guitarernes adrætte kompleksitet og kraftfulde rytmiske samspil mellem trommer og bas til hidtil usete vanskelige yderpunkter.

Ørkenens vejledning udvidede til deres valg af optagelseslokaliteter: Rancho de la Luna i Joshua Tree og Sonic Ranch i Tornillo, Texas. De arbejdede sammen med ingeniør og co-producer Sarah Tudzin (Illuminati Hotties), som gennemsyrede den rifftunge plade med retfærdig varme. Hun hjalp også med at skabe plads til de elektroniske toner i Dupuis' udsmykkede forproduktion, fuldført ved hjælp af en synestetisk begrænsning, hvor hun fordybede sig i en anden farve for at arrangere hver sang. De tidligere bandkammerater Darl Ferm og Devin McKnight tilføjede overdubs for at udfylde pladens allerede myldrende lyd; David Catching, Ranchos ejer, tilføjede også fascinerende lap steel, et yndet øjeblik for hele bandet.

I hendes sidste par års arbejde som forfatter genkendte Dupuis en tilbagevendende tråd blandt kunstnere med parallelle baghistorier til hendes egne: Musik havde givet eskapisme fra misbrug i barndommen, men de samme turbulente omstændigheder havde normaliseret de mest dystre aspekter af musikindustrien. Rabbit Rabbit trækker ingen slag, hverken i sine selvrefleksioner eller sine opråb. En anden katalysator var Speedy Ortiz' indsats som samfundsaktivister; Molholt og Dupuis er arrangører med Union of Musicians and Allied Workers, som har arbejdet på at placere instrumenter i statsfængsler. Bandet har også samarbejdet med skadesreducerende organisationer, Girls Rock Camps og andre græsrodsgrupper, mens de var på turné. Udover sit produktionsarbejde med elektropopprojektet Sad13 (Backxwash, Lizzo) er Dupuis også digter; hendes anden bog Cry Perfume blev udgivet i 2022, og dens emner om sorg og skadesreduktion satte hende i sindet til at skrive Rabbit Rabbits intimt nuancerede tekster.

Rabbit Rabbit er baseret på litterære påvirkninger, der inkluderer apokalypser på arbejdspladsen, magiske realistiske familiedramaer og kunstneres biografier, og er Speedy Ortiz' mest ambitiøse og ekspansive rekord til dato. Albummets omrørende umiddelbarhed skyldes i høj grad bandets styrke som et kollektiv, der arbejder sammen mod en bedre fremtid - eller, som Molholt udtrykker det, "konstant surfer op og ned i jagten på et stabilt sted at lande." Med velovervejet muskuløshed, fængslende sange og ægte solidaritet er Speedy Ortiz udstyret til at konfrontere verdens indigniteter.