Birgitte Soojin sings Billie Holiday
Billie Holiday er en af Birgitte Soojins største musikalske inspirationer. Gennem smukke fortolkninger af de sange, som Holiday gjorde verdensberømte, vækker Birgitte den amerikanske sangerinde til live for en eftermiddag. Men Birgitte Soojin synger ikke blot det, som allerede er sunget. I stedet giver hun de smukke melodier sit eget fløjlsbløde, afdæmpede og elegante touch.
Det kræver et kunstnerisk talent af højeste klasse at kaste sig ud i Billie Holidays sangskat. Båret af sit orkester har Birgitte Soojin en enestående evne til at fortælle en historie med charme og nærvær, hvilket gør hendes fortolkninger nutidige. Samtidig viderefører hun Billie Holidays traditioner med stor respekt og moden sikkerhed. Birgitte Soojins dybe og fortættede tilstedeværelse i musikken gør hende til en unik liveoplevelse, hvilket er den primære grund til at den herboende, norske sangerinde er blevet en af Skandinaviens førende jazzvokalister. Nogle sangere synger jazz, andre er jazzsangere. Birgitte Soojin er bestemt det sidste.
Soojin har optrådt som solist med DR Big Band og har indspillet med eliten af danske og internationale jazzmusikere. Hun har modtaget det prestigefyldte Bent Jædigs Æreslegat og foreløbigt er det blevet til tre nomineringer med egne udgivelser til Danish Music Awards. De 5-stjernede anmeldelser er talrige, men det er hendes varme, smittende og charmerende stil på scenen, der gør hende til en helt særlig oplevelse live.
”Hun lægger sig ikke lige op ad tidligere fortolkninger. Nærmest er det, som om hun genopdager sangene, og denne genopdagelse mærker man i høj grad som lytter”.
KJELD FRANDSEN, BERLINGSKE (5 stjerner)
Line Up: Birgitte Soojin voc, Søren Høst ts, Per Møllehøj g, Zier Romme p, Mathias Petri b,
Kontakt
HUSET, Stardust
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Stardust
Døre: 19.30
Show: 20.00
Billet: 175 kr.