Carte Blanche release koncert | XENON
Kom og oplev den københavnske indierock-kvartet Carte Blanche, når de lørdag d. 7. juni 2025 spiller releasekoncert på Xenon i HUSET og fejrer udgivelsen af deres anden EP.
Carte Blanche er et dansksproget indierock/pop band bestående af brødrene Emil og Johan Stormdal, Sasha Bay og Mattias Tulestedt.
De debuterede i 2021 med debut-singlen ¨Primadonnanykker¨ som fik flotte ord med på vejen af bl.a. GFR og Bands of Tomorrow, der sammenlignede bandet med Tv2 og Lars H.U.G. Bandets anden single ¨Iris¨ fik airplay på P3.
EP’ens musikalske univers balancerer mellem rockens rå storladenhed og indiepoppens stille eftertænksomhed. Det hele underbygges af storladne trompetsoloer, melodiske baslinjer og en karakteristisk legen med udtryk og stilarter.
Særligt for oplevelsen af bandet er variationen mellem de tre forsangeres forskelige personligheder og musikalske attituder, som giver Carte Blanche et umiskendeligt udtryk. Teksterne er både umiddelbare og poetisk afsøgende, kredsende om kærlighed, brud, frigørelse og identitet.
Kontakt
Huset, Xenon
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Xenon, 4. sal
Døre: 20.00
Show: 21.00
Entré: 100