Club Debauché: Ken Russells strålende excesser + Lisztomania
Vi åbner aftenen med et særligt klipshow, der dykker ned i enfant terrible Ken Russells skandaløse og overdådige filmkunst. Kendt for at udfordre grænserne for sex, religion og rock’n’roll på film, er Russell en af de mest visionære og kontroversielle instruktører i filmhistorien.
Efter pausen viser vi Lisztomania (103 min), Russells flamboyante rockmusical fra 1975 baseret på komponisten Franz Liszts liv. Efter succesen med rockoperaen Tommy samarbejdede Russell endnu engang med The Who’s Roger Daltrey i rollen som Liszt. Resultatet er en vild, sensuel og surrealistisk film med vampyrer, nazi-zombier, sexorgier, en kæmpevulva og progrock-kompositioner af Rick Wakeman fra Yes – som også selv spiller rollen som Thor. Filmen byder desuden på Little Nell Campbell (The Rocky Horror Picture Show) og Ringo Starr som paven.
Roger Ebert beskrev filmen som “et vanvittigt værk af forrykt genialitet. De fleste vil sikkert hade den.” Spørgsmålet er: hvad synes du?
Program
18.30 – Cinema Café åbner
19.30 – Klipshow: Ken Russells strålende excesser
20.10 – Pause i loungen
20.20 – Filmvisning: Lisztomania (103 min)
Kontakt
Huset
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Husets Biograf
Døre: 18.30
Show: 19.30
Billet: 70 kr.