DEBUT FEST: FAMILY IS PRESENT

Der er dækket op til familiefest. Jeg tager imod som vært og toastmaster. Taler, dans, musik og fællessang. Alt kan ske…

Du er inviteret til familiefest på scenen. Kom og oplev min familie i en performance: Family is present.

Familiefest! – er det sur pligt, eller har du the time of your life?

Er det her, du mærker fællesskabet, eller er det svært at passe ind.

Er du opløftet af samværet, eller mærker du tyngden?

Vi undersøger, hvad familie er og betyder. Er du til stede? Kan du mærke familiens nærvær? Er familien i virkeligheden performanceteater?

Vi sidder ved opdækkede borde, spiser og drikker. Der er taler – enten dem min egen familie har skrevet, eller en tale du finder på undervejs. Vi skaber musik, vi synger fællessang og danser. Vi ser, hvad der opstår….

Publikum er inviteret til at deltage i værket sammen med min familie. Alle er velkomne – enten på scenen eller på publikumspladserne.

Kunsteren bag:

Anna Bohm debuterer med 'Family is present' som performance-skaber af en tværæstetisk, deltagerorienteret, autofiktiv performance. 

Anna har mange års erfaring med performance, dans, musik og kunst, både som underviser og performer. Senest har en syntese mellem performance og undervisning af børn resulteret i 'Bevægende stemmer', hvor børn og unge lader deres stemmer og kunst få udtryk om forskellige emner. Anna er optaget af at demokratisere kunsten og give folk en stemme.

Huset-kbh

Huset, VOX

Rådhusstræde

1466 København K
Del med