DEBUT FEST: NOT AN APOLOGY

Stemningssvingninger, melankoli, MANI. Når jeg ikke kæmper med mig selv, kæmper jeg med et system, der ikke vil have mig. Dette er mit bidrag, min undskyldning trukket tilbage.

Kom og vær dit radikale selv! 

‘Not An Apology’ tager dig med ind i den energiske mani og den statiske depression gennem tegninger og oliemalerier. 

Som en person med en kronisk sygdom undskylder jeg dagligt for ikke at kunne, hvad en rask person kan.

82% af danskere vil i deres levetid blive behandlet for en psykisk lidelse.

Det betyder, at vi, der oplever en psykisk lidelse, hører til normalen. Vi er flertallet, og alligevel kæmper vi med stigmatisering, udskamning og hykleri. Så hvorfor undskylder vi?

'Not An Apology’ er et forsøg på at vende narrativet. Vi er IKKE problemet, men i stedet er vi mennesker, der ikke kan akkommoderes i det samfund, vi har. Det er ikke vores skyld.

Med ‘Not An Apology’, træder jeg frem fra skyggerne, og det syntes jeg også, at du skal gøre, så kom ind og mærk, at sammen er vi stærkere! Hvad end de prøver at overbevise os om, så er vi ikke alene.

I udstillingen får du mulighed for at dele, hvad du selv undskylder for. Der vil være siddepladser til stille eller højlydt eftertænksomhed. Du kan tegne, skrive, citere en sang eller et digt - der er ingen regler. 

Når først vi forstår, at vi ikke er problemet, kan vi gøre noget. Sammen kan vi tage magten tilbage og placere skam og skyld, hvor det hører til: hos fat cats, meningsdannere og magthavere! Dette er ‘Not An Apology’.

Kunstneren bag:
Johanne Aaltonen fik diagnosen bipolar affektiv lidelse i 2017, uofficielt går hendes diagnose længere tilbage. I dag prøver hun at leve så ærligt som muligt ved aldrig mere at indskrænke sig selv overfor nogen.

Kontakt

Huset, Stardust

Rådhusstræde 13

1466 København K
Del med