DITZ (UK) | Musikcaféen

»Never Exhale« er lyden af et band, der ikke er stoppet op for at trække vejret. DITZ har turneret uafbrudt siden udgivelsen af deres første album 'The Great Regression' og endda før det, hvor de rejste mindst 100 dage om året siden COVID. Sangene, der udgør deres nyeste udspil, blev skrevet i hele Europa, ofte på fridage og i lånte øvelokaler bare for at bryde de lange køreture.

Man kan sige, at bandet behandler indspilning og udgivelse af musik som en eftertanke. Ofte spiller de sange live flere år før udgivelsen og justerer dem undervejs. Sangene på den endelige plade kan ændre sig, før de nogensinde bliver hørt som en del af albummet.

»Never Exhale« blev indspillet i Holy Mountain-studierne i London i en iskold januar måned. Processen var fyldt med forhindringer. Den oprindelige plan om at indspille på Rhode Island blev opgivet, da DITZ blev tilbudt en supportturné med IDLES, selvom albummet stadig blev mixet af den oprindeligt planlagte tekniker, Seth Manchester (Model/Actriz, Lingua Ignota, Big Brave). Resultatet er et album, der er hærdet af presset fra dets egen tilblivelse. 

Albummets temaer afslører sig gradvist ved flere gennemlytninger. Åbningsnummeret »Taxi Man« er en udforskning af, hvordan det ville være at afveje sin indflydelse på verden. Taxamanden af samme navn kan ses som en Sankt Peter-figur eller som Charon, der fragter de døde ned i underverdenen.

På albummet udforskes temaer som unødvendigt had og splittelse, »Space/Smile« og »It smells like something died in here«, aldring, »Senor Siniestro« og adskillelsen af det fysiske fra virkeligheden, »The Body As A Structure«. Det er politisk, men i sidste ende personligt. Mere Genet eller Kafka end Orwell eller Huxley.

Lydmæssigt har albummet sine rødder i de sædvanlige DITZ-indflydelser, klassisk støjrock som The Jesus Lizard eller Shellac, eller den afstumpede postpunk fra The Fall, men bringer også nye indflydelser ind. Det afsluttende nummer 'Britney' kan sammenlignes med Radiohead eller Mogwai. Samlet set er albummet en klar udvikling fra deres første udspil. Et tegn på ting i vente.