Legends of Dwarg: Koncerteventyr, Musikrollespil og Releasefest
Legends of Dwarg spiller releasekoncert og fejrer den samlede udgivelse af Volumes I-X (de første 10 EP'er) af deres eventyrsmusik på dobbeltkassettebånd med en tilhørende 52-siders tidskodet eventyrbog og kort over Dwargs verden (af kunstneren Vera Sianna).
Kom, kære venner, og vær med til en aften i dungeon synth, chiptune og rollespilmusikkens tegn. Oplev, både i musik- og tekstform, historien om den mægtige troldmand Dwarg. Hestemaneren Yen Aa'Gaar kommer med på scenen til en ekstrahyperkodylt-særlig verdenspremiere af "Ensomt Rejsende mod Fjerne Kyster", et interaktivt musikrollespil hvor publikum får en chance for at deltage.
Du bliver blæst bagover uanset alder, køn, tro mm., trolddom er for alle. 85kr. for en billet på forhånd for jer Early Wizardbirds og 100kr. i døren; det er næsten gratis for magi.
Dress code: Kom som dig selv eller den troldperson/heks/goblin, du gerne vil være.
Links
Kontakt
Huset, Husets Biograf
Rådhusstræde 13