levende stemmer // levende billeder: Forfattere på filmlærredet

Kom med ind i biografmørket og oplev forfatterne Lone Aburas, Melanie Kitti og Franziska Hoppe, der hver især har skabt et værk i ord og billeder specifikt til aftenen.

Til denne aften har forfatterne fået frit spil til at udfolde sig på biograflærredet gennem egne videoproduktioner eller ved at fortolke andres værker.

levende stemmer //  levende billeder lader et møde mellem ord og billeder finde sted for at se, hvad der kan opstå. Publikum inviteres til en aften, der udforsker og udfordrer biografrummet, og dét, der kan udspille i feltet mellem oplæsning, lyd, film og litteratur.

Melanie Kitti (f. 1986, Sverige) er billedkunstner, forfatter og aktivist. Hun debuterede
i 2022 med den anmelderroste bog ‘Halvt urne, halvt gral’ på forlaget Gyldendal.
Hendes værker er blevet vist på solo- og gruppeudstillinger bl.a. på
Rønnebæksholm, Nasjonalmuseet i Oslo, O-Overgaden og Andersens
Contemporary i København.

Lone Aburas (f. 1979) er forfatter og underviser på Forfatterskolen i København. Hun
debuterede i 2009 med romanen ‘Føtexsøen’ og har siden udgivet en række
prisbelønnede romaner og digtsamlinger, senest romanen ‘Den frie verden (En first
world-tragedie)’ i 2022.

Franziska Hoppe (f. 1990) er forfatter, billedkunstner og oversætter. Hun er uddannet
fra den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning og tog sin afgang fra Det
Kongelige Danske Kunstakademis billedkunstskoler i 2021. I sine tværmediale
arbejder undersøger hun blandt andet sammenhænge mellem magt og
vidensdannelse, og i øjeblikket arbejder hun på en bog om matematiseringen af den
økonomiske videnskab.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond. 

FIND VEJ

Huset Biograf på 2. sal, Huset

Rådhusstræde 13

1466 København K

Døre: 19.00

Show: 20.00

Fri entré

Del med