Movement Shaped Like A Heart - labelfest | Xenon
Movement Shaped Like A Heart inviterer til en særlig aften på Xenon, hvor kunst, musik og performance smelter sammen. Labelkollektivet præsenterer tre stærke acts, der hver især skubber til grænserne for improvisation, avantgarde og popmusik.
Det Berlin-baserede Eat The Frog Kollektiv opfører Uncivilisation – The Dark Mountain Manifesto, en improviseret performance baseret på Paul Kingsnorth og Dougald Hines tekst om civilisationens skæbne og kunstens rolle i en krisetid. Forestillingen skabes i samspil med lokale dansere fra København.
Aftenen byder også på koncerter med det danske art-pop-duo Velvy, som præsenterer musik fra deres debut-EP The Room We Lived In. Deres lyd balancerer mellem pop, eksperimenterende rock og elektroniske elementer i en drømmende, men intens atmosfære.
Derudover kan du opleve Ballads, en ny trio bestående af Sture Ericson (reeds), Halfdan Magnus Stefansson (akustisk guitar) og Mikkel Wilstrup (trommer). Trioen bevæger sig frit mellem abstrakte improvisationer og rå, energisk freejazz.
Alle tre koncerter bliver akkompagneret af live visuals af Hannah Unger Coff, der forstærker stemningen og skaber en fuldkommen audiovisuel oplevelse.
Movement Shaped Like A Heart er et pladeselskab og kollektiv med base i København og Aarhus, der arbejder for at skabe fællesskab mellem den alternative danske musikscene og internationale artister.
Kom og oplev en aften, hvor musik, performance og visuel kunst går op i en højere enhed!
HUSET
Huset, Xenon
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Xenon, 4. sal
Døre: 20:00
Show: 21:00
Entré: 100 kr. / studerende: 50 kr.