New Candys (IT)
New Candys er blandt de mest markante navne på den europæiske psykedeliske rockscene. Bandet, som er signet hos det kultdyrkede pladeselskab Fuzz Club, kombinerer rå guitardrevne lydbilleder med dragende, drømmende passager – alt sammen båret af en intens live-energi.
Med base i Venedig og med stærke rødder i rockens mørkere afkroge skaber New Candys et musikalsk univers, der balancerer mellem det melankolske og det euforiske. Deres tekster kredser om det surrealistiske og symboltunge – ofte inspireret af hjembyens mystik.
Bandet har spillet sig til international anerkendelse med turnéer i både Europa, Nordamerika og Australien og har blandt andet optrådt på festivaler som SXSW og Levitation France. De har delt scene med navne som The Brian Jonestown Massacre og The Dandy Warhols – og Iggy Pop har kaldt dem "kinky".
Glæd dig til en koncert, hvor stemningen er lige så intens som lyden er gennemført.
Kontakt
Huset, Musikcaféen
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Musikcaféen, 3. sal
Døre: 20:00
Show: 21:00
Entré: 120 kr. / studerende: 60 kr.