Noise Sculpting | Debut Fest 2025
Noise Sculpting // Immersive art experience
Denne udstilling er en unik oplevelse på Debut Fest.
Noise Sculpting er en immersiv kunstoplevelse, der visualiserer, at farver omdannes til punkter i rummet og derved danner en enestående følelse. Du vil blive inddraget i en atmosfære, der giver seeren et blik ind i en anden verden og følelsen af at træde ind i et andet univers, hvor farve og lyd visualiseres og smeltes sammen til en helhedsoplevelse der hypnotiserer tilskueren. Med de lyd-reaktive opstillinger vil tilskueren blive inddraget i en verden af farve, lyd og lys.
OBS: Eventet er ikke for lysfølsomme deltagere.
Om kunstneren
Caroline Matzen bruger TouchDesigner til at visualisere lyd på en måde, der sjældent ses for at inddrage publikum i hendes verden. Her får deltagere et indblik i formidling af billede og lyd.
Med hendes baggrund i grafisk design, musikproduktion m.m. er alle disse erfaringer kulmineret i en sammensmeltning af programmering, hvor lyd styrer billedet.
Debut Fest
Kom og udforsk nicheværker og eksperimenterende kunstformater fra Københavns kulturelle vækstlag, når 19 lovende kunstnere præsenterer deres værker inden for musik, dans, film, teater, performance, billedkunst og meget mere.
For fjerde år i træk inviterer Huset og kulturpuljen Snabslanten til endagsfestivalen DEBUT FEST, hvor du kan opleve en bred vifte af kunstneriske udtryk med alt fra intime performances til visuelle installationer.
Festivalen er gratis og finder sted den 6. september i Huset kl. 15-24.
Find events for alle 19 værker på Husets hjemmeside.
Kontakt
Huset, Vox
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Vox, 2. sal
Tidspunkt: Hele dagen
Entré: Gratis