OpenAir Cinema: GIB GAS - ICH WILL SPASS (aka. Nena gir' den gas)
Kom til gratis udendørs filmvisning i Husets gårdhave
HUSET-KBH inviterer endnu en gang til en uge med open-air biograf under sommerhimlen. Hver aften viser vi klassikere på stort lærred, mens du kan nyde kolde drikke og hyggelig stemning midt i byen.
Gib Gas - Ich Will Spaß (aka. Nena gir’ den gas), 1983, dir: Wolfgang Büld, 91 min
Gymnasieeleven Robby starter i en ny klasse på en skole i München, hvor han møder den udadvendte Tina og forelsker sig i hende. Tina har dog kun øje for Tino, en tivolimedarbejder med mullet og bil. Kan Robby vinde Tinas hjerte? Var op til Nenas koncert i København den 7. august med denne tyske romantiske komedie fra 1980’erne, som var med til at gøre hende til en stjerne.
Der er ingen mulighed for at reservere pladser! Forestillingen er gratis, og vi anbefaler, at du kommer i god tid, hvis du vil være sikker på at få en (god) siddeplads. Gårdhaven er lille, og der er begrænset antal pladser.
Kontakt
Huset, Gårdhave
Rådhusstræde 13
Venue: Husets Gårdhave
Tid: 21.30
Billet: Gratis, først til mølle