Paradise Jazz: 5 x Vuust
5 x Vuust – Ramt i hjertet
Få en unik koncertoplevelse med det anmelderroste familieorkester 5 x Vuust, når de med udgangspunkt i deres nye album Ramt i hjertet hylder Sebastians ikoniske sange. Publikum kan glæde sig til smukke og nærværende fortolkninger af klassikere som "Du er ikke alene", "Stille før storm", "Nana", "Linedanseren" og "Rose".
Sebastian har i over seks årtier været en uundgåelig stemme i dansk musik – hans poetiske tekster og stærke melodier taler direkte til hjertet og favner menneskelivet i alle dets nuancer.
5 x Vuust er en dansk jazzfamilie på tværs af generationer: sanger Clara Vuust, saxofonist Christian Vuust, bassist Peter Vuust samt hans to sønner, pianist Frederik Vuust og trommeslager Mikkel Vuust. Familien, med rødder i det aarhusianske musikmiljø, har base i både Aarhus, København og New York, og udgav i 2022 det anmelderroste debutalbum Further To Fly med fortolkninger af Paul Simons sange.
Med Ramt i hjertet bringer 5 x Vuust Sebastian ind i jazzens univers og viser, hvordan hans rige sangrepertoire – på linje med The Great American Songbook – udgør et fælles musikalsk arvegods for danske musikere.
”Det her er virkelig gennemført smukt!” ★★★★★ – GAFFA
”Imponerende. Nogle familier er bare så tindrende stjerne-talentfulde…” ★★★★★ – Nordjyske
Line Up:
Clara Vuust voc, Christian Vuust sax, Frederik Vuust p, voc, Peter Vuust b, Mikkel Vuust dm
Kontakt
HUSET, Stardust
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Stardust
Døre: 19.30
Show: 20.00
Entré: 175 kr.