Paradise Jazz: De 3 Tenorer
De Tre Tenorer
En historisk afslutning på Copenhagen Jazz Festival med tre markante tenorsaxofonister og en stjerne rytmegruppe.
Paradise Jazz siger farvel til HUSET med en afslutningskoncert, der trækker tråde tilbage til begyndelsen for 27 år siden. Dengang markerede Paradise Jazz starten som nyt Jazzspillested med koncerten "De Tre Tenorer" – nu vender formatet tilbage som en stærk finale, inden HUSET lukker for renovering.
På scenen står tre af landets toneangivende tenorsaxofonister: Jesper Løvdal, Jakob Dinesen og Kasper Sundby. De fører arven videre fra tidligere tiders ikoniske konstellation; Jesper Thilo, Bent Jædig og Tomas Franck og giver deres bud på, hvordan nutidens danske jazz lyder, når den er mest intens og sammenspillet.
Bag dem står et band med både internationalt udsyn og solidt samspil. Den thailandske pianist Warit Tonnam Techakanont gæster festivalen og indgår i samspil med Rune Fog på bas og Andreas Fryland på trommer. Sammen skaber de en koncertoplevelse med både nerve, dynamik og spilleglæde.
Koncerten markerer ikke kun en afslutning, men også et nyt kapitel. Paradise Jazz vil fra efterårssæsonen fortsætte koncertaktiviteterne på en ny adresse, når vi rykker ud af Huset.
Publikum kan se frem til en aften, hvor historien samler sig i nuet – og hvor Paradise Jazz sætter et markant punktum med en koncert, der både peger tilbage og frem.
Kontakt
HUSET, Stardust
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Stardust, 1. sal
Døre: 20.30
Show: 21.00
Entré: 175kr