Paradise Jazz: Mårten Lundgren/Mimi Terris: ”Going To The Movies"
Træd ind i filmens magiske univers, når trompetisten Mårten Lundgren og hans håndplukkede orkester fra Øresundsregionen indtager scenen på Paradise Jazz. Publikum kan glæde sig til en musikalsk rejse gennem ikoniske filmmelodier – fra originale jazzklassikere skrevet til det hvide lærred til velkendte temaer, der får nyt liv i jazzens sprog.
Hvordan lyder Star Wars som bebop? Og vidste du, at jazzsaxofonisten Gerry Mulligan selv optrådte i en film? Denne koncert leger med både musikhistorie og genkendelige temaer og byder på overraskelser undervejs.
Som noget helt særligt medvirker den svenske sangerinde Mimi Terris, der med sin varme stemme løfter koncerten til nye højder. Resultatet er en aften, hvor film og jazz smelter sammen i et underholdende og stemningsfuldt koncertformat.
Line-up:
Mimi Terris (vokal, SE), Mårten Lundgren (trompet, SE), Zier Romme (piano), Ida Hvid (bas), Jacob Lindberg (trommer, SE).
Kontakt
HUSET, Stardust
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Stardust
Døre: 16.30
Show: 17.00
Entré: 175 kr.