Paradise Jazz: Per Gade Quartet
Guitarist Per Gade, kendt fra DR Big Band og sine mange år på scenen med trommelegenden Billy Cobham, inviterer til en koncert, hvor jazzens mange nuancer udforskes. Med vægt på egne kompositioner bevæger musikken sig i lagene omkring moderne jazz, souljazz og melodiske inspirationer fra de nordiske himmelstrøg.
Til denne koncert har han samlet et stærkt hold af prominente danske jazzmusikere, der hver især bidrager med personlighed, virtuositet og en dyb forankring i traditionen. Sammen skaber de en medrivende musikalsk oplevelse, hvor improvisation og sammenspil går hånd i hånd.
Line-up:
Per Gade (guitar)
Henrik Gunde (piano)
Esben Eyermann (bas)
Espen Laub Von Lillienskjold (trommer)
Kontakt
HUSET, Stardust
Rådhusstræde 13
Praktisk info
Venue: Stardust, 1. sal
Døre: 20.30
Show: 21.00
Entré: 100 kr