Paradise Jazz: Suwalski y Buena Gente

Svedig salsa-jazz, medbring dansesko

Suwalski y Buena Gente spiller funky og jazzede versioner af moderne cubansk musik. Bandet tager dig med på en musikalsk rejse til det eksotiske Habana. Orkesterets sanselige blanding af Cubas svedige rytmer og New Yorks jazzede harmonier sender dig på en musikalsk optur, der med sprøde og inciterende sange guider dig tropisk dansesvedende gennem salsaens musikhistorie.

Musikerne er nøglepersoner i Københavns latinmiljø. Flere af dem kendes også fra Paradise Jazz’ eget Monday Night Big Band.

Medbring dansesko og -partner.

Camila Viancos Holst (voc), Simon Thorsen (sax, voc), Rolf Thofte (tp, voc), Niels Gerhardt (tb, voc), Theo Hjorth (p), Per Kincaid (b), Peter Suwalski (congas), Jonas Johansen (dm)

Kontakt

Huset, Musikcafeen

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med