Schæfer + support: RETROSPEKT

Kom med til en øm og intim aften på Xenon, hvor Schæfer fylder dine øregange med ærlighed, blæsere, følsom vokal og alt hvad du skal bruge for at blive tryllebundet.

Selvom Schæfer indtil videre kun har udgivet tre singler, har bandet allerede markeret sig som et af de mest modige og spændende nye navne på den danske musikscene. Duoen og venneparret, Anna Skov (vokal) og Emil Mors (keyboards), skriver samfundsaktuelle, underfundige og humoristiske sange, der peger fingre af både omverdenen og dem selv.

Schæfer har allerede turneret hele Danmark rundt og spillet udsolgte koncerter i bl.a. København, Aarhus og Aalborg – og det er netop på livescenen, at bandet for alvor har gjort sig bemærket, når duoen udvides til et eksplosivt syvpersonsorkester. På scenen inviteres publikum ind i et stærkt kollektiv, hvor de syv musikeres totale tilstedeværelse og spilleglæde sætter rammen.

Det er jazzet, det er poppet og så er det ikke mindst en utrolig evne til at formidle stærke sange med både dybde, legesyge og en kompromisløs og fandenivoldsk energi.

GAFFA har af flere omgange kvitteret Schæfers koncerter med fem stjerner og beskriver lyden som “en form for indie-drømme-jazz, som blandt andet byder på lækre trompetsoloer og korstemmer”. Mediet skrev rosende: “Det de præsterer, er intet mindre end et lille mirakel”.

I sommeren 2025 har Schæfer spillet på mere end 15 af landets festivaler, heriblandt Smukfest, Nibe Festival og Spot Festival. Året startede med debut-singlerne ‘Chefer’, ‘Venter’ og ‘Din Yndlingssang’, der – udover airtime og rotation på P6 BEAT, P5 og P8 Jazz – høstede stor anerkendelse i medier som Politiken, GAFFA og Bands Of Tomorrow.

5-stjerner fra GAFFA: “Schæfer efterlod publikum med følelsen af at have fået noget sjældent og unikt.”

4-stjerner fra Nordjyske: “Det er jazzet pop, der er ualmindeligt godt udført, velskrevet og uden for genrekonventioner.”

Support: RETROSPEKT

RETROSPEKT inviterer lytterne med, til dér hvor musikken opstår – til et univers, der også er dit. Den købehavnsbaserede kvintet startede karrieren i sommeren 2024, med målet om at danne et projekt baseret på lysten til at skabe sammen, og udfordre hvad musik kan hvis man sætter den fri af rammer. Bandets fem medlemmer har rødder i vidt forskellige musikalske genre; jazz, funk, klassisk rock, metal, punk og pop - inspiration som alle udgør puslespilsbrikkerne der skaber bandets karakteristiske lyd.

”Vi arbejder aldrig ud fra en genre, men selv ser vi vores lyd som værende alternativ, energisk, poprock, med noter af jazz og melankoli, bundet sammen af en sprængfarlig portion personlighed der taler ind i fortællingen om at være ung i en uforudsigelig verden”

Kontakt

HUSET, Xenon

Rådhusstræde 13

1466 København

Info

Venue: Xenon, 4. etage 
Døre: 20:00 
Show: 21:00 
Entré: 150 kr. // Studerende 100 kr.

Del med