Tatsuya Yoshida x Risa Takeda (JP) + Jeppe Zeeberg solo

Tokyos aktuelt mest bemærkelsesværdige impro-duo gæster Huset.

Duoen består af Tatsuya Yoshida, den vel nok stærkeste trommeslager på avant-prog-scenen, og Risa Takeda (piano/keyboard), der i øjeblikket tiltrækker sig kæmpe opmærksomhed på Tokyos impro-scene. Et musikalsk verdensbillede uden sidestykke skabt af spændende modsætninger og harmoni, der udfolder sig i høj hastighed. Forvent en stærkt struktureret og improviseret optræden, der frit bevæger sig mellem klassisk, nutidig musik, progressiv rock og jazzrock. Duoens optræden vil overvælde publikum med et helt bands lydtryk, selvom det fremføres af blot to musikere.

Trommeslageren Tatsuya Yoshida, den ubestridte konge af japansk prog og undergrund, er især kendt for gruppen Ruins, som han grundlagde i 1985. Ruins rykkede grænserne for improvisationsjazz og fusion. Yoshida har derudover gjort sig gældende i et væld af sammenhænge, bl.a. i ensemblerne Kōenji Hyakkei og Zeni Geva, men også i John Zorn og Bill Laswells ’Painkiller’ samt i en af de senere inkarnationer af det legendariske Gong. Med sig har Yoshida pianisten Risa Takeda. Takedas klaverarrangementer af Frank Zappas materiale er blevet rost verden over. Hun har også samarbejdet med Mani Neumeier fra det tyske band Guru Guru.

Pianisten og komponisten Jeppe Zeeberg vil indlede aftenen med en kort solokoncert. Zeebergs alsidige, genrefornægtende udtryk er blevet kaldt 'a beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound' af det amerikanske magasin All About Jazz, og han kan til tider - som Yoshida og Takeda - eksperimentere med prog’ens formgreb.

Kontakt

HUSET, Xenon

Rådhusstræde 13

1466 København

Info

Venue: Xenon, 4. sal
19:00 Dørene
19:30 Jeppe Zeeberg
20:10 Tatsuya Yoshida x Risa Takeda
Entré: 120kr

Del med