USKYLDENS KRONOLOGI
Om romanen
I et hus i den sidste gade i den sidste by ligger det sidste menneske, Pumsel Swiidt, udmattet efter flere hundrede år som soldat, erobrer og eventyrer. Dommedag er nær, alligevel forelsker han sig brændende i Maga med den gule paraply, en romanfigur som måske findes.
Og så flytter verdensskaberen – i skikkelse af en sarkastisk hare – ind for at fortælle Swiidts og vores allesammens historie.
Tiden er ophævet – dagen rummer alle fire årstider – men måske kan det menneske, der lærer at sørge, nå at genoprette alt?
De har, kære læser, med garanti aldrig læst noget som denne undergangscabaret af en roman – god fornøjelse!
Poesi, humor, blodig alvor og charme i højt gear. Hurra! - Peter Adolphsen
Program
- Musik. v Ditte Rønn
- Mørkeoplæsning v. Ernesto Carbone.
- Mulighed for at være med i verdens første og muligvis sidste romankor.
- Kunstfilm v. Sofie Kragh-Müller.
Tilmelding nødvendig (VENTELISTE):
info@sofiekmuller.dk
Kontakt
Huset, Husets Biograf
Rådhusstræde 13