Søger du praktik?

Vil du prøve kræfter med skriftlig eller visuel kommunikation? Er du skarp til SoMe? Eller måske er du mere til datadrevet research? Her kan du læse mere om, hvordan du kan komme i praktik i Huset.

KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANTER SØGES TIL KREATIVT KULTURHUS

HUSET er et pulserende kulturhus, hvor du som praktikant både kan nørde egne kreative projekter, fordybe dig i et specifikt område indenfor kommunikation, eller prøve lidt af det hele.

Vi søger praktikanter med interesse for kultur- og musikformidling, som har lyst til at prøve kræfter med nogle af de følgende opgaver:

  • Videoproduktion
  • Storytelling
  • Grafik/visuel kommunikation
  • Indsamle og analysere data fra vores digitale platforme
  • Promovering af koncerter og kulturaktiviteter på web og sociale medier
  • Selvstændige kreative projekter

Praktik i Huset

Som praktikant hos os får du berøring med mange forskellige opgaver inden for formidling og produktion af events, og bliver en del af et lille team, der arbejder med kulturelle aktiviteter i et stort og alsidigt kulturhus. Du får også mulighed for at indgå i afviklingen af kulturarrangementer, og se hvad der foregår bag kulissen.

Samtidig får du mulighed for at få dit eget personlige formidlingsprojekt, som vi definerer i fællesskab afhængig af dine læringsmål, interesser, kompetencer og de andre projekter, der er i gang i Huset. Tidligere har praktikanter lavet nye designpakker, plakatkampagner, merch, promoverende installationer, kunstværker i Huset, små filmproduktioner, udvikling af content serier, podcasts mv. Men det kan også være, du har en helt tredje idé, du drømmer om at føre ud i livet.

Hvem er DU?

  • Du er studerende – gerne inden for kommunikation, design, kulturformidling, eventproduktion eller lignende
  • Du kan være i praktik i minimum 10 uger fuldtid, men gerne længere.
  • Du har en god forståelse for og erfaring med sociale medier, og hvordan man kommunikerer til flere målgrupper og via sociale medier (og ønsker at lære mere!)
  • Du trives med at arbejde selvstændigt med mange varierede opgaver og til tider korte deadlines i en travl hverdag
  • Du er en person, der brænder for visuel formidling og har erfaring med grafisk arbejde (adobe, canva) og også gerne videoproduktion (og ønsker at lære mere!)
  • Du er sprogligt skarp og kan lide at fortælle historier

DU får:

  • Ugentlige feedbacksamtaler med fokus på din trivsel, arbejdsopgaver, og hvor du har mulighed for at få feedback på dine projekter
  • Erfaring med at indgå i udvikling og drift af et stort kulturproducerende hus i en politisk ledet organisation
  • Mulighed for at afprøve dine evner inden for visuel formidling, promovering og sociale medier
  • Erfaring med mange forskellige kommunikationsopgaver på digitale og trykte medier og inden for mange slags kulturaktiviteter
  • Et netværk inden for eventproduktion og kulturskabelse
  • En kreativ, social og alsidig arbejdsplads

PRAKTIK I HUSET

Som praktikant hos os får du berøring med mange forskellige opgaver inden for formidling og produktion af events, og bliver en del af et lille team, der arbejder med kulturelle aktiviteter i et stort og alsidigt kulturhus. Du får også mulighed for at indgå i afviklingen af kulturarrangementer, og se hvad der foregår bag kulissen.

Samtidig får du mulighed for at få dit eget personlige formidlingsprojekt, som vi definerer i fællesskab afhængig af dine læringsmål, interesser, kompetencer og de andre projekter, der er i gang i Huset. Tidligere har praktikanter lavet nye designpakker, plakatkampagner, merch, promoverende installationer, kunstværker i Huset, små filmproduktioner, udvikling af content serier, podcasts mv. Men det kan også være, du har en helt anden idé, som du drømmer om at føre ud i livet.

TEAMET

Som praktikant bliver du en del af HUSETs redaktionsteam, der står for programlægning og formidling af Husets aktiviteter, herunder at skabe indhold og designe stærke kampagner på sociale medier, udarbejde grafisk materiale på både digitale og fysiske platforme og udvikle HUSETs formidlingsstrategi. Vi arbejder tæt sammen med eventproduktion og afvikling, samt en stor gruppe frivillige kulturskabende samarbejdspartnere, som vi understøtter i udvikling og afvikling af events.

VILKÅR

Praktikken er ulønnet, og vi prioriterer ansøgere, som er i gang med et uddannelsesforløb, hvor praktik indgår som en del af studiet. Formålet med praktikken er at give praktikanten indsigt i, erfaring med og nye kompetencer inden for kulturproduktion og formidling. Som praktikant har du en vejleder tilknyttet, der følger praktikforløbet og giver løbende sparring og opfølgning på projekter. I PR-teamet er du hovedsageligt tilknyttet vores kommunikationsredaktør, men vil også være i tæt kontakt med vores musik- og kulturredaktører.

Praktikforløbet skal være på mindst 10 uger, da vi vurderer at det er nødvendigt for at få et lærerigt forløb. Det er også muligt at være i praktik et helt semester, hvis dette indgår i studieordningen.

Arbejdstiden er i udgangspunktet fuldtid medmindre andet aftales. Der gives fri til studierelaterede aktiviteter, såsom vejledning og undervisning, samt i forbindelse med eksamener, og det er muligt at arbejde fleksibelt inden for normal arbejdstid. Der skal selvfølgelig også være plads til et studiejob, hvis man har sådan et.

Som praktikant har man 2-3 aftenvagter om måneden, som ligger uden for normal arbejdstid.

ANSØG NU

Ansøgning, CV og evt. link til eksempler med grafisk materiale mailes til: ah1d@kk.dk med emnefeltet ’kommunikationspraktikant’ så snart som muligt. Husk at oplyse, hvilke datoer du kan starte og slutte forløbet, samt det ugentlige timeantal.

Vi har ikke sat en deadline for ansøgning, men vi kalder løbende til samtale, så send gerne hurtigst muligt.