Debut Fest 2023

OPEN CALL | Nu kan du som spirende kunstner præsentere dine nye værker på Debut Fest - endagsfestivalen for debuterende kunst – den 2. september i HUSET!

Den 2. september afholder HUSET og ungepuljen Snabslanten for anden gang den succesfulde Debut Fest - endagsfestivalen for debuterende kunst. Her får spirende kunstnere mulighed for at præsentere deres nye værker. 

Visionen for Debut Fest er at fejre nyskabende kunstnere og ny kunst og kultur samt skabe en platform, der ligestiller alle kunstformer og giver plads til de nye stemmer på den kulturelle scene – uanset alder, køn eller etnicitet.

Programmet bliver sat sammen gennem en open call proces, hvor Huset og Snabslanten i samarbejde med det frivillige unge magasin Sein og med udvalgte kulturambassadører fra de kreative miljøer i københavnsområdet forsøger at sætte et bredt og sammenhængende program sammen for festivalen.

Vi glæder os super meget til at åbne Huset op for debuterende kunstnere og deres værker igen i år. Sidste år var første gang vi afholdt Debut Fest, men niveauet var allerede tårnhøjt dengang. Jeg glæder mig meget til at se, hvad der bliver bragt til bordet dette år, og jeg vil opfordre alle, der arbejder med nye værker uanset udtryksform til at ansøge festivalen i år. Jo flere, jo bedre!
Mikkel Brøbech Sönnichsen
Kulturredaktør i Huset

Udover at blive inkluderet i programmet for festivalen den 2. september vil man som udvalgt kunstner indgå i et sparringsforløb med vores kulturudvalg op til festivalen. Her får man tips og tricks til, hvordan man præsenterer sin kunst bedst muligt på festivalen, og man kan også få hjælp til fundraising, hvis man har brug for økonomisk støtte til sit projekt.

Vi opfordrer til, at du læser kriterier og guidelines grundigt igennem, inden du sender din ansøgning afsted. Har du spørgsmål eller brug for sparring omkring din ansøgning er du velkommen til at kontakte os på snabslanten@kk.dk

Læs mere om vores Open Call på siden herunder, og følg eventet på facebook.

Vi glæder os til at se, hvad I har skabt.

Det var virkelig fedt at være med til Debut Fest. Jeg fik set og oplevet forestillinger indenfor så mange forskellige kunstformer og genre, og fik et indblik i andres proces. Jeg blev inspireret og mødte så mange seje mennesker.
Clara Vandeweerdt
Deltagende kunstner i Debut Fest 2022

Læs mere om vores open call her

Vis alle

Hvad er Debut Fest?

Debut Fest er en endagsfestival for spirende kunstnere og en fejring af ny kunst og kultur. Festivalen er skabt af Danmarks første kulturhus HUSET og Københavns Kommunes ungepulje Snabslanten, som til dagligt uddeler ”byens hurtigste penge” til unge kulturskabere. Begge parter har i deres virke fokus på at skabe muligheder og rammer for for nyskabende kunstnere og kulturskabere.

Visionen for Debut Fest er at fejre spirende kunstnere, ny kunst og kultur samt skabe en platform, der ligestiller alle kunstformer og giver plads til de nye stemmer på den kulturelle scene – uanset alder, køn eller etnicitet.

Debut Fest blev afholdt med stor succes for første gang i september 2022, hvor kulturambassadører fra forskellige kreative miljøer i Københavnsområdet sammen med ansatte i HUSET og Snabslanten udvalgte 21 kunstnere indenfor bl.a. installation, film, musik, teater, standup og meget mere til at udgøre programmet som blev åbnet med en gæsteoptræden med kunstneren Bisse.

Festivalen var vel besøgt og flere af de deltagende kunstnere har udtalt, at de har fået meget ud af både processen op til festivalen og muligheden for at nå ud til et nyt publikum.

Hvem står bag Debut Fest?

Debut Fest blev afholdt for første gang i 2022 og opstod gennem et samarbejde mellem danmarks første kulturhus og ungepuljen Snabslanten, der begge har fokus på at skabe muligheder og rammer for for nyskabende kunstnere og kulturskabere.

Om Snabslanten

  • Snabslanten er Københavns Kommunes ungekulturpulje til små “her-og-nu” projekter, hvor man kan søge op til 10.000 kr.
  • Snabslanten har eksisteret siden 2008 og er blevet til med udgangspunkt i unges egne ønsker om let, at kunne udvikle og gennemføre kulturprojekter i København.
  • Snabslantens organisation består af en administration og et frivilligt bevillingsudvalg bestående af 8-12 unge, med indblik i og interesse for den Københavnske kulturscene.

Læs mere på www.snabslanten.kk.dk

 

Om Huset

  • Huset er en kulturplatform, hvor frivillige og kulturmiljøer indenfor det alternative vækstlag får rum, sparring og erfaring til at skabe kulturelle vækstlagsaktiviteter. Sammen præsenterer vi alt fra koncerter til teater, talks, undergrundsfilm, madkultur og tværkunstneriske projekter. 
  • Huset er Danmarks første kulturhus og har eksisteret siden 1970
  • Huset har været en platform for markante kulturpersonligheder og vigtige politiske strømninger, fra rødstrømper over punkbevægelsen til nutidens brætspilskultur og fokus på mere bæredygtige levemåder

 

Samarbejde med ungdomsmagasinet Sein

I 2023 har Huset og Snabslanten indgået et samarbejde med ungdomsmagasinet Sein, som er lavet af unge til unge. De vil både indgå i kurateringsudvalget, lave aktiviteter og dokumentation af årets festival. 

Læs mere om Sein

Kriterier for at deltage

Alle debuterende kunstnere kan deltage uanset udtryksform, alder, køn eller etnicitet mm. 

Projekterne bliver udvalgt ud fra følgende kriterier:

  • Produkt, projekt eller arrangement skal være produceret/skabt inden for det seneste år
  • Materialet skal være originalt
  • Projektskabere skal være uetablerede og ikke-kommercielle
  • Projekter bliver udvalgt ift. et samlet helt og bredt program ud fra den primærkategori, som du ansøger - Se mere i ansøgningsformularen her

Hvordan ansøger jeg?

Du ansøger digitalt via en formular.

Se nederst på siden eller klik her

Hvornår får jeg svar på min ansøgning

Du får svar på, om du er udvalgt til programmet den 26. maj.

Derefter skal du være klar til at levere pressemateriale om dig og dit projekt senest den 11. juni.

Pressemateriale inkluderer: 

  • Et eller flere fotos - gerne i høj kvalitet
  • En titel og beskrivelse af dig og dit væk på dansk og engelsk
  • En kort video på max 1 minut, hvor du præsentere projektet
  • Links til evt. hjemmeside og sociale medier

Vær opmærksom på, at det materiale du indlevere ikke nødvendigvis kan rettes løbende. Vær så præcis som du kan. 

Hvem behandler ansøgningerne?

Udvalget bliver offentliggjort løbende. Følg med på facebook-eventet på Debut Fest 2023.