DEBUT FEST: NÆLDE

NÆLDE skaber elektronisk musik, der fremkommer i kontrasten mellem det hårde og det bløde; larm og ro; under- og overstimulering.

Lad dig omslutte af bas, ord og atmosfære i NÆLDE’s sårbare men slagkraftige lydunivers. Musikken er inspireret af den berlinske undergrund, men inddrager også atmosfæriske og akustiske elementer såvel som live-vokal.

”Being for the sake of others” er NÆLDES seneste soloprojekt, hvor både produktioner og tekster er kontrastfyldte og legende i udtrykket. ”Being for the sake of others’” fungerer som behandling af modstridende følelser og tilstande og som et outlet for alt det, der larmer og presser. Teksterne vender temaer såsom relationer, systemkritik, dopaminafhængighed og balancen mellem andres og egne forventninger. 

Du kan forvente en nærværende og energisk performance; og musik, der lægger op til bevægelse og trancetilstande. NÆLDE bliver nemt overvældet og klaustrofobisk på dansegulvet, men stortrives på en scene, hvilket er endnu et udtryk for nogle af de kontraster, der kommunikeres i musikken. 

Centralt står budskabet om, at NÆLDE er træt af latente pleaser-mønstre og af at føle sig brugt (op) – det er tid til at være for sin egen skyld.

MERE OM KUNSTNEREN

NÆLDE er producer, sangskriver og vokalist – og er også anden halvdel af hyperpop duoen ”Molyna”.  Desuden er NÆLDE underviser i musikproduktion på Spil Dansk-projektet ”Lydskolen” og er tidligere medlem af talentforløbet SheCanPlay.

Huset-kbh

Huset, Musikcaféen

Rådhusstræde 13

1466 København K
Del med