Girls In Airports - The Early Years & The Coming | CPH Jazz Festival

Under Copenhagen Jazz Festival præsenterer Girls in Airports to koncerter på Xenon i Huset i Magstræde – en aften hvor fortid og nutid mødes, og hvor musikken genbesøges i nye, åbne formater.

Bemærk at der bliver spillet to koncerter, én kl. 17 og én kl. 20. Vær opmærksom på, at du har købt billet til den ønskede koncert.

Første koncert – The Early Years (Koncert start 18.00)

Den første koncert dykker ned i de tidlige udgivelser: Girls in Airports, Migration og Kaikoura.

Her genbesøges en periode, hvor bandet ramte noget centralt i tiden – en jazz, der ikke var elitær, og som åbnede sig mod hele verdens lyd. I en tid hvor internettet for alvor forbandt os globalt, opstod en ny musikalsk sensibilitet, som disse albums var en del af.

Musikken fra dengang er melodisk og stemningsfuld, til tider næsten naiv – men netop i sin enkelhed opstår en særlig nerve og frihed, som sætter musikerne fri. De nye arrangementer åbner materialet og lader det leve fra det sted, bandet står i i dag. Musikken rummer et åbent, kærligt udtryk, som stadig føles relevant.

Anden koncert – The Coming (Koncert start 21.00)

Den sene koncert bevæger sig ind i de senere år med musik fra Dive, How It Is Now og Leap – samt helt nyt materiale.

Her får bandet besøg af saxofonist César Joaniquet, som de mødte under arbejdet med Leap i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra. Siden er samarbejdet udviklet videre, bl.a. gennem et residency i 2026, hvor ny musik er opstået.

Udtrykket bevæger sig i en mere transcenderende retning – med større åbenhed og mere direkte improvisation. Efter en årrække med tre ambitiøse kunstneriske samarbejder er der nu en stærk energi i at vende tilbage til gruppens kerne og dykke ned i fællesskabet med fornyet frihed og inspiration. En koncert, der stiller spørgsmålet: hvor skal musikken hen nu?

360-graders setup

Koncerterne finder sted i Xenons teatersal, hvor der opbygges en 360-graders opsætning med publikum tæt omkring musikerne. Her bliver musikken ikke blot spillet, men oplevet som et fælles rum – et forløb i konstant bevægelse, hvor nærvær, dynamik og kollektivt samspil er i centrum

Se derudover Girls In Airports andre koncerter under Jazz Festivalen:

Girls In Airports x Halvcirkel
Girls In Airports x Teitur

Kontakt

HUSET, Xenon

Rådhusstræde 13

1466 København

Info

Venue: Xenon, 4. etage
Første koncert: døre 17:00, show 18.00
Anden koncert: døre 20.00, show 21.00
Entré: 200 kr.

Del med