GROBUND 2: Fra undergrund til overflade | Musikcaféen

En aften, hvor spirende musikalske talenter fra den danske undergrund får muligheden for at træde frem i rampelyset. Oplev nye artister og god musik i hjertet af København.

Efter et hæsblæsende første event, er GROBUND nu tilbage på sin hjemmebane, Musikcaféen i HUSET, med endnu en omgang spirer.

Grobund er sat i verden for at give musikalsk interesserede en uforglemmelig aften med lovende artister fra den danske undergrund. Disse kunstnere har slået rødder i Københavns asfalterede gader og er klar til at bryde igennem overfladen.

Den første kunstner, der får lov at spire på scenen, er rapperen Jack Blaa. 

Jack Blaa er en alsidig artist og multitalent inden for musikverdenen. Som producer, mixer og mastermind skaber han magiske lydlandskaber, der spænder over rap, hip hop, trap, drill, afrobeats og popmusik.

Med en unik lyd og evnen til at frembringe multirim og levende billedsprog i sine tekster, formår han at fange lytterens opmærksomhed på enestående vis.

Efter Jack Blaa indtager Lydia scenen. 

Lydia er en talentfuld musiker fra København, der har været på scenen siden barndommen og komponeret sange i selskab med sit trofaste klaver. Hendes musik er en personlig rejse, hvor hun fortæller historier, der både rører og inspirerer.

Lydia ønsker at bruge sin musik til at skabe forbindelse og måske endda redde andre, som musikken har reddet hende selv. Hendes lyd spænder bredt og er lige så mangfoldig som hendes kunstneriske udtryk.

Afslutningsvis vender DET S!DSTE ORD tilbage på scenen, og de får netop lov til at få det sidste ord indført, efter et brag af en debut til første udgave af GROBUND.

Denne gang står de klar til at levere endnu en uforglemmelig performance, når vi slår dørene op til GROBUND 2. Eventet markerer også en vigtig milepæl for duoen: Udgivelsen af deres debutsingle "Tænker Over Mig", der rammer alle streamingtjenester d. 15. februar 2025. Singlen cementerer deres evne til at kombinere tankevækkende lyrik med tunge beats.

Efter de tre koncerter leverer djf1bi et to timers DJ sæt til at slutte festen af med et brag. Djf1bi er en vinyl-DJ baseret i København med en dyb forbindelse til hiphop-undergrundens musikscene. Utallige timer er brugt på at grave i pladekasser og lægge hænderne på støvede vinyler i en fusion af hiphop, jazz og funk – med en kreativitet, der henter inspiration og trives i det analoge univers.

Kom og oplev resultatet af drømme, dedikation og diversitet når Urban College i samarbejde med HUSET og Restage præsenterer GROBUND 2

HUSET

Huset, -, Musikcaféen

Rådhusstræde 13

1466 København K

Kontakt

Venue: Musikcaféen, 3. etage 
Døre: 20:00 
Show: 21:00 

Entré: 100 kr. // Studerende: 50 kr.
 

Del med