Hedwig and the Angry Inch
Caféen åbner kl. 18.30 – og du er inviteret til en festlig opvarmning med musik, sang og kostumer! Klæder du dig ud som en karakter fra filmen, vinder du en præmie, og der kan let bryde et spontant sing-along ud, før filmen går i gang.
Kl. 19.30 viser vi Hedwig and the Angry Inch (2001), instrueret af John Cameron Mitchell. Filmen er et eksplosivt og rørende rockeventyr om Hedwig, en østtysk sanger, der gennem musik, kærlighed og humor kæmper for at finde sig selv – og sin stemme.
Med sin vilde energi, sine post-punk-glamrock-toner og sin leg med køn og identitet har Hedwig and the Angry Inch fået kultstatus på linje med The Rocky Horror Picture Show. En film, der sprænger rammerne og fejrer retten til at være præcis den, man er – højt, stolt og med masser af glitter.
Kontakt
HUSET, Husets Biograf
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Husets Biograf
Døre: 18.30
Show: 19.30
Entré: 70 kr.