Københavns seniordag

Samlingspunkt Indre By inviterer til en dag med fællesskab, aktiviteter og historisk foredrag om det gamle København.

Kom med ind i HUSET til hygge og samvær, når Samlingspunkt Indre By inviterer til åbent hus.

Efter en fællessang og lidt godt til ganen, kan du se en introduktionsfilm om Samlingspunkt Indre By / HUSET. Her kan du selvfølgelig også møde klubbens medlemmer og høre mere om, hvilke værksteder vi tilbyder - fx motion, hobby, maling, podcast, læse- og skrivegruppe samt film.

På dagen kan du også høre historiker og forfatter Morten Lander Andersen fortælle om gadernes hemmelige historier omkring Magstræde/Rådhusstræde i det indre København. Vi slutter dagen af med en rundvisning i Samlingspunktet Indre By og det historiske, ikoniske og kulturelle Huset i Magstræde.

Program

  • Kl. 10.00: Fællessang (Husets Biograf, 2. sal)
  • Kl. 10.30-11.30: Let morgenmad (Stardust, 1. sal)
  • Kl. 10.30-13.30: Kaffe, te, saft, snacks og kage (Stardust, 1. sal og Husets Biograf, 2. sal)
  • Kl. 11.00-14.00: Introduktionsfilm om Samlingspunkt Indre By (Husets Biograf, 2. sal)
  • Kl. 11.00-14.00: Åbent hus, hvor du kan høre om værksteder og interessegrupper (Stardust, 1. sal og Husets Biograf, 2. sal)
  • Kl. 12.00: Foredrag med historiker og forfatter Morten Lander Andersen om gadernes hemmelige historier omkring Magstræde/Rådhusstræde (Husets Biograf, 2. sal)
  • Kl. 13.00: Rundvisning i Huset. Vi mødes i gården ud til Rådhusstræde

Programmet for Københavns seniordag slutter her, men der bliver holdt koncert hos Paradise Jazz kl 17.00.
Koncerten forgår i HUSET, Stardust 1. sal, og der er seniorrabat.

Kontakt

Samlingspunkt Indre By, Husets Biograf

Rådhusstræde 13, 2. sal

1466 København

Transport

Bus 2A, 10, 23, 31 og 37
Metro til Gammel Strand eller Rådhuspladsen

Del med