Lauge Heebøll – echoflower releasekoncert

For første gang med band tager Lauge Heebøll publikum ind i echoflower’s mørke og lysende univers – en ganske særlig releaseaften, hvor albummet udfolder sig live i fuld styrke.

Københavner-baserede Lauge Heebøll skaber med echoflower et intenst samspil mellem kontraster: rå støj og skrøbelige melodier, mørke synthflader og lysende håb. Hvor melankolien før stod alene, finder den nu resonans i en ny kollektiv form – for første gang folder musikken sig ud live med band.

Releasearrangementet på HUSET bliver derfor en særlig aften – ikke mindst fordi det markerer første gang, Lauge optræder med band. Hidtil har han altid stået alene på scenen med sin elektroniske opsætning, men med echoflower foldes musikken nu ud i en kollektiv form, der tilfører et ekstra lag af energi, dynamik og nærvær. Det bliver en helt ny dimension i performancen, hvor de drømmende passager og de tunge beats forstærkes i samspillet mellem musikerne.

Efter optrædener på bl.a. Roskilde Festival 2024 og et besøg i DR P6’s Mon Amie Complexe, markerer dette release show kulminationen på flere års arbejde.

Publikum kan forvente en koncert fuld intimitet, eksplosivitet, mørke og lys. Som han selv udtrykker det: “Jeg er fascineret af rummet, musikken kan skabe, hvor der er plads til at man både kan græde og danse.”

Kontakt

HUSET, Xenon

Rådhusstræde 13

1466 København

Info

Venue: Xenon, 4. sal

Døre: 20.00

Show: 21.00

Entré: 100 kr. / 50 kr. studerende

Del med