Løsgænger + SUPPORT: Becca | Musikcaféen
På årets første forårsdag (det er altså 1. marts, hvis du skulle være i tvivl) indtager københavnske Løsgænger Musikcaféen i HUSET for at fejre sit debutalbum "Alt er serveret".
Løsgænger leverer håndspillet og dansksproget popmusik med et stort bankende hjerte og hooks nok til at fylde den tomhed op, som sangene ofte adresserer.
Løsgængers debutalbum "Alt er serveret" udkommer 28. februar 2025, men der er allerede sluppet en stribe singler, som rammer det rigtige sted, hvor det gør ondt og føles godt på samme tid.
Elsker du navne som Barselona, The Minds of 99 og Guldimund? Så vil du finde naturligt hjem i Løsgængers musikalske univers.
Fang ham først i Musikcaféen, inden resten af landet får øjne og ører op for ham.
SUPPORT: Becca
Glæd dig til indie-pop-varme, melankoli og med Beccas hæse stemme i centrum, der fortæller lyrikken tryllebindende og storladent.
Debut EP’en ”Nordvest Beauty Queen” fra januar 2025 er en hyldest til transformation, alt det uperfekte og følelsen af sommetider at drømme sig væk fra verden og bare være et lille kryb.
Tekstuniverset er rå og ærlige refleksioner, der smelter sammen i et melodisk og storladent univers med de personlige historier i midten af musikken.
Beccas nylige EP debut er de første skridt mod at etablere sig som en stærk og selvstændig stemme på den danske musikscene!
Vi glæder os til at høre ”Lille Kryb” og ”Nordvest Beauty Queen” fra scenen i Musikcaféen
HUSET
Huset, Musikcaféen
Rådhusstræde 13
Kontakt
Venue: Musikcaféen, 3. etage
Døre: 20:00
Show: 21:00
Entré: 120 kr. // Studerende: 60 kr.