Lost2Reality: SØS Gunver Ryberg (Live) Support: Mikael Frykman
I årets første kapitel af elektroniske onsdagskoncerter byder vi velkommen til SØS Gunver Ryberg: En prisvindende elektronisk komponist og lydkunstner, der skaber musik uden genregrænser og med fuld intensitet. Hun har optrådt på scener som Berghain, Roskilde Festival og Venedig Biennalen, og denne aften åbnes og sluttes kapitlet med support fra local friendly man Mikael Frykman.
SØS Gunver Ryberg:
SØS Gunver Ryberg er en prisvindende elektronisk komponist og lydkunstner, kendt for sin innovative musik, der bryder med traditionelle genredefinitioner. Hun har optrådt på nogle af verdens mest prestigefyldte scener og festivaler, herunder Atonal Festival, Venedig Biennalen, Berlin Philharmonie, Flow Festival, Berghain og Roskilde Festival.
Med en kompromisløs intensitet transformerer hun lytterens oplevelse og åbner bevidstheden for nye dimensioner. Hendes musik er kendetegnet ved kraftfulde og komplekse klangfarver, teksturer og rytmer, der væver sig sammen i et futuristisk og tidløst udtryk, der frygtløst omfavner nutiden og samtidig skaber perspektiver ind i den ukendte fremtid.
Mikael Frykman:
Local friendly man Mikael Frykman vil afkalke din koglekirtel og massere din amygdala med nogle af sine yndlings, afslappede og hjernegode bangers.
Kontakt
HUSET, Musikcaféen
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Musikcaféen, 3. etage
Døre: 20:00
Show: 21:00
Entré: 70kr.