Merry | Musikcaféen
Kom til en koncert, hvor der åbnes til de smukkeste følelseskamre.
Merry beskriver sin musik som ’mørk pop, sød rock’. Der er sikret plads til både det tyste og intime, det dramatiske og det emotionelle.
Merrys lyriske univers spænder bredt, fra misbrug, død og kærestesorg til kropslighed, selvkærlighed og crushes. Disse tematikker bliver behandlet på hendes debut-ep “Easing into Healthy”, der er skrevet i en periode af Merrys liv, hvor livet har føltes mest som en våd kold klud mod kinden. Et udspil om langsomt at finde tilbage til ejerskabsfornemmelsen over sin egen krop, glæden og lykken i dét at være sig selv, helt alene.
Merry har med sin unikke, kraftige vokal allerede markeret sig som et spændende navn på scenen med bemærkelsesværdige koncerter på SPOT, Viva Sounds i Gøteborg og som support for Brimheim på hendes efterårsturné i 2024.
Mærk følelserne blafre omkring dine ører, når Merry og hendes band åbner for et helt særligt musikalsk univers, so langsomt, men sikkert hiver dig ind.
HUSET
Huset, -, Musikcaféen
Rådhusstræde 13
Kontakt
Venue: Musikcaféen, 3. etage
Døre: 20:00
Show: 21:00
Entré: 100 kr. // Studerende: 50 kr.