Paradise jazz: Christina Dahl Trio

Lyrisk eksperimenterende Jazz

Prisbelønnede Christina Dahl er en af Danmarks mest respekterede og originale saxofonister. Uforfærdet vovemod og dyb omsorg for musikken kendetegner hendes kunst, både som komponist og saxofonist. Hun har evnen til at udtrykke sig med sin egen unikke lyd, fra det krystalklart lysende, sfærisk drømmende til det mørke og ulmende. Hun skaber musikalske billeder og fortællinger af kompositorisk høj kvalitet med både kant og finesse. En amazone med saxofon, der som kapelmester har komponeret musik til klassiske og rytmiske ensembler i alle størrelser og været udøvende saxofonist i mere end 30 år og løbende udgivet 12 albums i eget navn og medvirket på utallige andre.

Medspillerne, Toldam og Bruun, er særdeles velkendte navne fra toppen af den danske eksperimenterende jazzscene.

Christina Dahl (ts), Simon Toldam (p), Peter Bruun (dm)

Kontakt

Huset, Stardust

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med