Pulsen #3 - reception og oplæsninger!!
Efter den kæmpe succes sidste år, inviterer vi dig og alle dem, du kender, til en udgivelsesfest fyldt med levende ord og litterære oplæsninger.
På aftenen kan du opleve, hvordan temaet udfolder sig i levende form, når flere af tidsskriftets bidragydere læser op af deres litterære værker. Du får selvfølgelig også chancen for at være blandt de allerførste, der bladrer i de spritnye eksemplarer af tidsskriftet.
Vi glæder os til at præsentere de forfattere, der giver ordene liv på scenen, men indtil videre et foreløbigt program:
- Kl. 18.30 Dørene åbner med cute vibes og tid til at snuppe en drink i baren.
- Kl. 19.00 Velkomst og litterære oplæsninger inkl. pause.
- Kl. 21.00 Efterklang - rolige samtaler om det, vi har hørt.
Vi ønsker at skabe en aften med en tæt og levende stemning. Et intimt rum, hvor både litteraturelskere og nysgerrige sjæle kan træde ind og mærke, hvordan ord kan forbinde mennesker, når vi deler dem i fællesskab.
Alle er velkomne - uanset om du selv skriver, elsker at læse, eller bare er kommet for at opleve noget nyt og spændende.
Til dig som ikke kender Pulsen: Vi er et ungdomsdrevet tidsskrift, der ønsker at indfange øjeblikke, der står stille i tiden. Derfor håber vi på, at skabe mulighed for at opleve litteraturen i bevægelse; svævende, nærværende og mega tæt på.
Kontakt
HUSET, Stardust
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Stardust, 1. sal
Døre: 18.30
Show: 19.00
Entré: Gratis