Sunraker + support: Vega

Oplev det københavnske alt-rock band Sunraker, hvor melankoli og kraftfuld energi mødes i et lydunivers inspireret af post-punk og 90’ernes alt-rock.

Sunraker er et nyere navn på den danske rockscene, men bandet har allerede markeret sig med et intenst og stemningsmættet udtryk. Med rødder i post-punk, shoegaze og filmisk lydlandskab skaber de en atmosfære, der bevæger sig mellem det mørke og det eksplosive.

I front står sangskriver og vokalist Sophus Alf, der er internationalt kendt for den prisvindende soundtrack-musik til videospillet Deep Rock Galactic. Hans baggrund i både klassisk musik, rock og filmmusik præger Sunrakers lyd, der kan lede tankerne mod navne som The Cure, Mew, Jeff Buckley og Deftones.

Bandet blev dannet i 2022 og består af Sophus Alf (vokal/guitar), Louie Sears (leadguitar), Mikkel Skibbye (trommer) og Lasse Mortensen (bas). Sammen har de skabt et musikalsk univers, hvor stemningsfuld melankoli smelter sammen med rå energi – en koncertoplevelse, der både rammer kroppen og følelserne.

 

Support: Vega

Bag navnet Vega finder du sanger og sangskriver Astrid Brandrup Torsting sammen med sit store band. De skaber et univers, hvor akustisk varme smelter sammen med elektroniske lydlandskaber og drømmende intensitet.

På kort tid har Vega sat sit præg på Københavns upcoming-scene med koncerter på bl.a. Ideal Bar, Byhaven og Krudttønden. Nu vender de tilbage til HUSET – denne gang som support for Sunraker 25.09.

Tyvstart stemningen ved at lytte til Vegas første single Tattoo, der allerede er ude på alle streamingtjenester.

Kontakt

Huset, Musikcaféen

Rådhusstræde 13

1466 København

Info

Venue: Musikcaféen, 3. etage 
Døre: 20:00 
Show: 21:00 
Entré: 100 kr. / studerende: 50 kr.

Del med