The Room
”The Room” er blevet kaldt det værste, der nogensinde er lavet – og samtidig et af de mest underholdende filmfænomener i nyere tid. Filmen havde premiere i Los Angeles i 2003 og blev hurtigt stemplet som et filmisk makværk. Men noget skete: Publikum begyndte at elske de mærkelige replikker, de sære følelser og de ufrivilligt komiske scener.
Siden har filmen udviklet sig til en ægte kultklassiker. I biografer verden over samles fans til midnatsforestillinger, hvor der kastes skeer mod lærredet, råbes replikker i kor og grines højt over Tommy Wiseaus mærkværdige mesterværk.
I København har ”The Room” nu været vist i otte år, og publikum vender stadig tilbage måned efter måned. Hvis du er nysgerrig på, hvorfor filmen har overlevet – og hvorfor så mange elsker at hade den – er dette din chance for at opleve fænomenet live i salen.
Kontakt
Huset, Husets Biograf
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Husets Biograf
Døre: 18.30
Show: 19.30
Billet: 70 kr.