Xenon
Xenon består af en black-box-scene med siddetribuner og en lys foyer med bar og højt til loftet.
Når der ikke er teater er Xenon midtpunkt for stemningsfulde siddekoncert med plads til komplet ro og fordybelse. Den smukke akustik og afgrænsning fra baren danner den perfekte ramme for at gå i en mere meditativ tilstand med instrumental musik såsom neo-klassisk og ambient.
Xenon med de mange tidligere navne
Oprindeligt startede det under navnet Klub Tatuba (kendt som Tatuba på Tariffen) tilbage i 70’erne, hvor Alrune Rod bl.a. spillede en legendarisk 8-timers afslutningskoncert i 1975, som er blevet foreviget på vinyl. Dengang spillede mange af de bedste rockbands og navne inden for fusionsjazz på scenen. Gennem tiden har scenen også heddet Plan B, Planeten og fra 1975-1995 holdt Husets Teater til på Xenon, inden de rykkede imod Halmtorvet. I nyere tid har rock-pioneren Blixa Bargeld, pianisten Hania Rani, violinisten Kishi Bashi og jazztrioen Mammal Hands givet store musikalske oplevelser på scenen.
Om Xenon
Fold alle ud
Xenon Residency
Konceptet Xenon Residency byder på musikalske eksperimenter, der bryder med vanetænkningen og skaber tværkunstneriske formater, der udvider rammerne for den traditionelle koncertoplevelse, fordi kunstneren får frie rammer.
Konceptet giver ambitiøse og visionære kunstnere det ultimative frirum med et klart dogme om at blande forskellige kunstformer. Vi overleverer nøglerne til Xenon i en lille uges tid og giver kunstnerne optimale muligheder for at skabe unikke oplevelser, der inddrager scenografi, visuals, lysdesign, kunst og meget andet i deres musikalske udtryk - tværkunstneriske produktioner med musik, som der typisk ikke er tid til at skabe under normale koncerter.
Xenon Residency har blandt andet givet plads til 360 graders koncerter, quadrofonisk lydopsætning, analoge live visuals, audio-reaktive lysinstallationer og totaloplevelser med scenografi, design og billedkunst i højsædet.
Jeg skal afholde et kulturevent, hvordan booker jeg Xenon?
Send en bookingforespørgsel til vores kulturredaktør Mikkel Sønnichsen på mail.
Jeg skal afholde en koncert, hvordan booker jeg Xenon?
Send en bookingforespørgsel til vores kulturredaktør Mikkel Sønnichsen på mail.
Kapacitet og pris
Xenon har plads til 130 stående gæster og 120 siddende gæster.
Prisen afhænger af formålet med arrangementet og teknisk behov. Spørg derfor vores redaktører om den specifikke pris.
Tekniske specifikationer
Lyd
PA:
Mixer: Midas M32
Stagebox: Midas DL32
- 4x Tops – Meyer Sound ULTRA-X40
- 4x Subs – Meyer Sound 750-LFC
- 6x Yamaha DSR 112 self-powered monitor (8 afhængigt af dagen)
Mikrofoner og stativer afhænger af programmet på de andre scener den pågældende dag.
Backline
Yamaha C3 Grand Piano
Dimensioner: 1,49 W x 1,01 H x 1,86 L
Normalt stemt i 440 Hz, men giv os besked, hvis du foretrækker 442 Hz. Spørg på forhånd om brug.
Backline fra Musikcaféen kan muligvis stilles til rådighed. Spørg på forhånd.
Lys
- Lighting Console – Chamsys QuickQ 30
LED
- 4x ROBE Spikie RGBW LED Moving Spot
- 8x Cameo F2 FC RGBW LED Fresnel
- 5x Cameo P2 FC Full Color LED + 25°- 50° Zoom Lens
- 2x Cameo TS 60 RGBW
- 2x Cameo Thunder Wash RGB
Smoke:
- 1x Cameo Instant Hazer 1400 Pro
Video
Projektor: Epson EB L400U (4500 lumen)
Skærm: VARIOCLIP projektorskærm med sammenklappelig stativ – Image size 520x290 cm.
Backstage
Lille backstage til ca. 5 personer med stole, spejl og køleskab. Direkte adgang til badeværelse og brusebad.
Hvis du har spørgsmål eller brug for anden information om vores tekniske specifikationer, er du velkommen til at kontakte vores musikredaktør Jonas Sejersbøl Kielland på mail.
Kontakt
HUSET, Xenon
Rådhusstræde 13