Huset er klar til en restriktionsfri Vinterjazz
Efter lang tids planlægning, restriktioner og usikkerheder, ser Huset frem til at kunne slå dørene op til et spændende Vinterjazz program. Programmet indeholder flere gode bud på, hvor jazzen er på vej hen og indeholder både danske og internationale navne. Genremæssigt spænder programmet over alt fra græsk folkemusik, techno, house, beat, hip hop og avantegarde.
Et tværkunstnerisk ophold
En af de helt særlige oplevelser under årets Vinterjazz i Huset er avantgarde-orkesteret Horse Orchestra, der sammen med Marie Boye Thomsen kommer til at skabe en eksklusiv audio-visuel performance som en del af Husets koncept Xenon Residency.
Xenon Residency er et koncept, hvor Huset giver kunstnerne et kunstnerisk ophold i en uge op til showet, hvor de sammen kan skabe en unik tværkunstneriske performance, som uropføres og kun kan opleves i Huset den aften.
Horse Orchestra vil gennem deres Xenon residency skabe forestillingen ’The Milkman Returns’, som tager udgangspunkt i deres seneste, roste udgivelse The Milkman Cometh fra 2021. Forestillingen tager, ligesom orkestrets musik, udgangspunkt i improvisation og et maximalt energiniveau. Marie Boye Thomsen vil gennem sin scenografi, inspirere og spænde ben for Horse Orchestra, og mens resultatet vil være et en overraskelse for alle indtil den første forestilling, garanteres der for en unik oplevelse i selskab med unikke kunstnere.
PROGRAM
03.02 - J. Favorite Things presents: LUDVIG III - XENON
05.02 - IBRAHIM ELECTRIC – XENON - udsolgt (ekstra koncert tilføjet til 11. marts)
09.02 - Rasmus Oppenhagen Krogh + Rolf Hansen - XENON
10.02 - Josefine Opsahl + Emil Palme - XENON
11.02- Hector Plimmer + Nejrup DJ: Astrid Engberg – XENON
12.02 - Beyond the Beats presents: Kolida Babo - MUSIKCAFÉEN
19.02 - Xenon Residency: Horse Orchestra + Marie Boye Thomsen - XENON
Husk at Husets kulturpartner Paradise Jazz også præsenterer et stjernespækket Vinterjazz program på Husets 1. sal.
Se og læs mere om hele Paradise Jazz’s og Husets program her