Xenon

En unik scene for tværkunstneriske musikeksperimenter og progressivt vækstlagsteater!

Xenon består af en black-box-scene med siddetribuner og en lys foyer med bar og højt til loftet. Flere uger årligt bliver Xenon indtaget af nye teatergrupper, som er udvalgt af foreningen Teaterhuset, der også holder til i Huset. Det er bl.a. her, at det nyskabende format og konkurrence TeaterBattle finder sted hvert år.



Når der ikke er teater er Xenon midtpunkt for stemningsfulde siddekoncert med plads til komplet ro og fordybelse. Den smukke akustik og afgrænsning fra baren danner den perfekte ramme for at gå i en mere meditativ tilstand med instrumental musik såsom neo-klassisk og ambient. 

Xenon med de mange tidligere navne

Oprindeligt startede det under navnet Klub Tatuba (kendt som Tatuba på Tariffen) tilbage i 70’erne, hvor Alrune Rod bl.a. spillede en legendarisk 8-timers afslutningskoncert i 1975, som er blevet foreviget på vinyl. Dengang spillede mange af de bedste rockbands og navne inden for fusionsjazz på scenen. Gennem tiden har scenen også heddet Plan B, Planeten og fra 1975-1995 holdt Husets Teater til på Xenon, inden de rykkede imod Halmtorvet. I nyere tid har rock-pioneren Blixa Bargeld, pianisten Hania Rani, violinisten Kishi Bashi og jazztrioen Mammal Hands givet store musikalske oplevelser på scenen.

Fotograf
Luka Kauzlaric

Om Xenon

Vis alle

Xenon Residency

Konceptet Xenon Residency byder på musikalske eksperimenter, der bryder med vanetænkningen og skaber tværkunstneriske formater, der udvider rammerne for den traditionelle koncertoplevelse, fordi kunstneren får frie rammer.

Takeover-konceptet giver ambitiøse og visionære kunstnere det ultimative frirum med et klart dogme om at blande forskellige kunstformer. Vi overleverer nøglerne til Xenon i en lille uges tid og giver kunstnerne optimale muligheder for at skabe unikke oplevelser, der inddrager scenografi, visuals, lysdesign, kunst og meget andet i deres musikalske udtryk - tværkunstneriske produktioner med musik, som der typisk ikke er tid til at skabe under normale koncerter.

Xenon Residency har blandt andet givet plads til 360 graders koncerter, quadrofonisk lydopsætning, analoge live visuals, audio-reaktive lysinstallationer og totaloplevelser med scenografi, design og billedkunst i højsædet. 

Jeg skal afholde et kulturevent, hvordan booker jeg Xenon?

Send en bookingforespørgsel til vores kulturredaktør Mikkel Sønnichsen på mail: mikkel@huset-kbh.dk.

Jeg skal afholde en koncert, hvordan booker jeg Xenon?

Send en bookingforespørgsel til vores musikredaktør Jonas Sejersbøl Kielland på mail: jonas@huset-kbh.dk.

Kapacitet og pris

Xenon har plads til 150 stående gæster og 120 siddende gæster.

Prisen afhænger af formålet med arrangementet og teknisk behov. Spørg derfor vores redaktører om den specifikke pris.

Tekniske specifikationer

Lyd

PA:

Mixer: Midas M32

Stagebox: Midas DL32

  • 4x Top Yamaha DSR115
  • 4x Sub Yamaha DXS18
  • 6x Yamaha DSR 112 monitor (8 depending on the day)

OBS: Microphones is borrowed from Musikcaféen.



Backline

Yamaha C3 Grand Piano

Dimensions: 1,49 W x 1,01 H x 1,86 L

Klaveret er stemt i i 440 Hz, hvis du har brug for, at det bliver stemt i 442 Hz, bedes du anmode om dette på forhånd.

Har du brug for backline fra Musikcaféen, skal det også rekvireres på forhånd.

Lys

  • 9x Source 4 jr profilspot
  • 4x Par 64
  • 8x Scena 650/1000 Fresnel
  • 1x Strand Prelude F Fresnel
  • 1x CCT Minuette Fresnel
  • 4x Spotlight Combi 05 Fresnel
  • 3x Par 56
  • 4x Strand ABC Fresnel
  • 1x par 30
  • 4x Cameo F2 FC RGB W LED Fresnel
  • 4x Stairville par 56
  • 1x LED par 64
  • 1x Showtec LED Aquatic

Video

Projector: Epson EB L400U (4500 lumen)

Screen: 321x304

Hvis du har spørgsmål eller brug for anden information om vores tekniske specifikationer, er du velkommen til at kontakte vores musikredaktør Jonas Sejersbøl Kielland på jonas@huset-kbh.dk.

Kontakt

Xenon

Rådhusstræde 13, 4. sal

1466 København