Presse og kommunikation

Huset er et kulturhus med mange afsendere, budskaber, aktiviteter og målgrupper. Vores pressekontakt og kulturredaktør forsøger at samle og understøtte alt dette, så vi sammen kan fortælle, hvad der sker i Huset.

Vi promoverer sammen

Alle Husets aktiviteter er helt eller delvist udviklet gennem samskabelse med kreative kulturentreprenører, frivillige og alternative kulturmiljøer.

Huset understøtter kulturmiljøerne, så de kan udfolde deres potentiale indenfor alle områder af eventproduktionen - også når det kommer til promoveringen af deres event og kommunikationen af deres projekter og initiativer. 

Husets kulturredaktør understøtter Husets kulturpartnere primært gennem rådgivning og sparring omkring promovering, kommunikation og presse, samtidig med, at vi gennem Huset kanaler forsøger at kommunikere og promovere bredden af events og aktiviteter i Huset.

Du vil derfor opleve, at der bliver kommunikeret om Husets events og aktiviteter fra mange forskellige afsendere og kanaler.

Pressekontakt og kommunikationsredaktør

Husets Kommunikationsredaktør


Kontaktperson

Shideh Morotavi

20491916

ah1d@kk.dk

GDPR og brug af billeder

Vi gør opmærksom på, at Huset har en gruppe af frivillige fotografer, der ofte tager billeder til events, som vi bruger på vores facebookside og instagram, her på hjemmesiden eller på printede flyers og plakater.

Siden indførelsen af databeskyttelseslovgivningen skal der indhentes skriftligt samtykke, hvis enkeltpersoner er fremtrædende på billederne. Hvis vi tager et billede af dig, som vi gerne vil bruge på nogen af vores kanaler, kontakter vi dig og beder dig om at underskrive en samtykkeerklæring om billedbrug.

Gæster til vores events kan godt komme til at optræde på billeder uden at vi indhenter skriftligt samtykke. Det er nemlig lovligt at tage såkaldte “stemningsbilleder” til offentlige arrangementer, hvor det ikke er enkeltpersoner, der er i fokus på billederne. Hvis du er uenig i vores vurdering, må du meget gerne kontakte os, så fjerner vi billedet fra vores kanaler fremadrettet.

Dine rettigheder

Når du giver dit samtykke, har du efterfølgende en række rettigheder. Det drejer sig blandt andet om retten til indsigt, retten til berigtigelse og retten til sletning.

Det er frivilligt, om du vil give os dit samtykke. Hvis du vælger ikke at give dit samtykke, vil det ikke påvirke dig i andre sammenhænge. Og hvis du vælger at give dit samtykke, kan du altid trække det tilbage på et senere tidspunkt.

Tilbagekaldelse

Tilbagekalder du samtykket, eller anmoder du om af få dine oplysninger slettet, vil vi fjerne navn, billeder og video fra pågældende hjemmeside og opslag på sociale medier. Vi kan dog ikke garantere en effektiv sletning af oplysningerne. Dette skyldes måden internettet virker på og de sociale mediers egne vilkår.

Du kan trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os.