ARTEM Gravøl

Kulturplatformen ARTEM lukker efter næsten 7 år og vi holder gravøl i HUSET 02.10!

Efter næsten 7 år og mange, lange, svære og gode overvejelser har vi besluttet os for at lukke ARTEM ned. Derfor holder vi gravøl i HUSET, hvor det hele startede 2. oktober fra 19-22.

Da vi startede ARTEM havde vi en ambition om at gøre kunst og kultur mere tilgængeligt, for de helt nye og uprøvede kreative, der ikke vidste hvor de skulle gå hen. At skabe et springbræt, og et sted uden for den etablerede kunstscene, hvor man kunne få lov til at starte ud og prøve ting af. Det var også et forsøg på at skabe et anti-intimiderende rum for både at udøve og opleve kunst i det Københavnske kulturliv, som vi selv syntes var intimiderende at træde ind i. Vi synes selv at vi er lykkedes og at vi har været med til at rykke ved noget.

Så kom og skål med os og sig tak for nu! ARTEM giver de første øl og der kommer til at være lidt musik og måske en lille tale.

Kontakt

HUSET, Xenon

Rådhusstræde 13

1466 København

Info

Venue: Xenon

Start: 19.00

Slut: 22.00

Entré: Gratis

Del med