Favorite Things presents: Rino Sivathas (NO) + FLEMMING | Copenhagen Jazz Festival
Rino Sivathas (NO)
Trommeslager og komponist Rino Sivathas har i de seneste år gjort sig bemærket på den norske jazzscene med en fremadskuende og visionær stil. Parallelt med sin deltagelse i flere forskellige projekter har hans egne idéer og kompositioner fået lov til at simre over tid og er nu blevet til et energisk og uforudsigeligt soloprojekt. Her blandes jazz, hiphop og elektronisk musik i et lydbillede præget af beats, synthesizere og flydende improvisation. Det er groovy, supertight og skramlende på én gang – et friskt og åbent landskab, hvor lytterne inviteres med ind i varmen.
I bandet har han samlet nogle af landets mest lovende jazzmusikere, hvor hver enkelt musiker bidrager med sit personlige præg til musikken. Rino Sivathas blev for nylig tildelt prisen som Årets Jazztalent under Molde Jazzfestival og er desuden godt i gang med produktionen af sit debutalbum, der udkommer i 2025 og markerer hans debut som bandleder.
Karl Hjalmar Nyberg – Saxofon & elektronik
Kai von der Lippe – Keys & synth
Andreas Svabø – Bas
Rino Sivathas – Trommer
F L E M M I N G
F L E M M I N G er alternativ dansk rap, der på både gennemført og krøllet vis blander hiphop, jazz, poesi og historiefortælling med jordnære tekster og en vokal med dét ærlige udtryk, der skiller F L E M M I N G ud fra mængden og placerer ham i en kategori for sig selv.
Lytteren er med helt tæt på, når F L E M M I N G gennem personlige fortællinger og sin særegne lyd præsenterer et nutidigt greb på klassisk hiphop.
F L E M M I N G har siden debut Ep’en “På Gensyn Med Gåsehud” fra 2014 skabt sin egen plads i dansk hiphop, og har gennem de sidste 10 år vist at der i det nutidige hiphop landskab også er plads til alternative lydbilleder, nærværende rap og den personlige fortælling.
Albummet “Vågner Med Solskin” fra 2022 markerede begyndelsen på et samarbejde med rap-kollegaen Pede B’s nye pladeselskab Sardina Music. Albummet nåede bredt ud, og blevet taget vel imod, af både lyttere og anmeldere, og blev blandt andet nomineret til en Gaffa pris som årets danske hiphopudgivelse i 2023.
F L E M M I N G har senest været aktuel med albummet "Tilbage Til Nutid” fra 2024.
Kontakt
Huset, Musikcaféen
Rådhusstræde 13
Info
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○
Venue: Musikcaféen, 3. etage
Døre: 20:00
Show: 21:00
Entré: 140 kr. / studerende: 70 kr.
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○