Gadekøkkener | Debut Fest 2025
Gadekøkkener // Blyantstegninger
I en verden hvor ting skal gå hurtigt, kan det være rart at stoppe op og se noget umiddelbart. I dette tilfælde er der tale om moderne alkymister som står i alverdens gadekøkkener og laver himmelske retter. Det er en hyldest til mennesker som får vores smagsløg til at danse, med retter som har været hemmeligholdt i familier i generationer.
Om kunstneren
Sven-Ulrik er uddannet og har arbejdet som grafisk designer de sidste ti år, men efter en udstilling blev drømmen om at lave kunst vækket til live.
Sven-Ulrik arbejder med traditionelle materialer og en umættelig nysgerrighed. Værkerne kredser ofte om det sanselige og det hemmelige – særligt der, hvor hverdagen slår gnister og bliver til noget næsten mytisk.
Med farver, former og en forkærlighed for det improviserede, skaber Sven-Ulrik billeder, der balancerer mellem det banale og det magiske. Motiverne hentes fra gadekøkkener, gamle opskrifter, og de små øjeblikke, hvor tiden lige standser – for eksempel når en gryde simrer, eller en ukendt duft danser gennem luften.
Der er spor af både barndommens forundring og nutidens visuelle støj i stregen, men alt bliver filtreret gennem kunstnerens egen oplevelse af verden.
Debut Fest
Kom og udforsk nicheværker og eksperimenterende kunstformater fra Københavns kulturelle vækstlag, når 19 lovende kunstnere præsenterer deres værker inden for musik, dans, film, teater, performance, billedkunst og meget mere.
For fjerde år i træk inviterer Huset og kulturpuljen Snabslanten til endagsfestivalen DEBUT FEST, hvor du kan opleve en bred vifte af kunstneriske udtryk med alt fra intime performances til visuelle installationer.
Festivalen er gratis og finder sted den 6. september i Huset kl. 15-24.
Find events for alle 19 værker på Husets hjemmeside.
Kontakt
Huset, Stardust
Rådhusstræde 13
Info
Venue: Stardust, 1. sal
Udstilling: Hele dagen
Entré: Gratis